1Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd. 2Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden. 3Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. 4Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed. 5Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; 6for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. 7I dem vandrede også I fordum, da I levede deri. 8Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund. 9Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger 10og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; 11hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle. 12Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 13så I bære over med hverandre og tilgive hverandre,dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I! 14Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd. 15Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige! 16Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. 17Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. 18I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. 19I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! 20I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. 21I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet. 22I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. 23Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, 24da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. 25Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.