1Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: 2Hvor var dog din Moder en Løvinde midt iblandt Løver! Hun hviled blandt unge Løver opfostred Unger. 3En Unge voksede til, en Ungløve blev den; den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. 4Da opbød man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slæbte den bort med Kroge til Ægyptens Land. 5Da hun så, at den var ført bort, at Håbet var bristet, tog hun en anden Unge og gjorde til Løve. 6Den gik imellem Løvinder, en Ungløve blev den, den lærte at røve Rov, Mennesker åd den. 7Den overfaldt Vædre på Græs, var Hjordenes Rædsel Landet og dets Fylde stivned af Angst for dens Brøl. 8Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de Nettet, i Grav blev den fanget. 9De trak den med Kroge i Bur og førte den til Babels Konge, hen til Borgen, at dens Røst ej mer skulde høres på Israels Bjerge. 10Din Moder var en Vinstok i Vingården, plantet ved Vand, frugtbar og rig på Grene ved rigelig Væde. 11En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vækst skød op imellem Løvet, let at se i sin Højde, med mange Ranker. 12Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slænget til Jorden, Østenstorm tørred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren blev vissen, Ild åd den op. 13Nu er den plantet i Ørkenen, et tørt og tørstigt Land. 14Ild for ud af dens Gren, fortæred dens Ranker og Frugt: en stolt Gren findes ej på den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og en Klagesang blev det.