1Om to Dage gør han os levende, rejser os op den tredje; da lever vi for hans Åsyn. 2Så lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrøden er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vårregn, der væder Jorden." 3Hvor kan jeg hjælpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjælpe dig, Juda? Eders Kærlighed er Morgentåge, Dug, som årle svinder! 4Thi hugged jeg løs ved Profeter, dræbte med Ord af min Mund, min Ret stråler frem som Lys: 5Ej Slagtoffer Kærlighed vil jeg, ej Brændofre Kendskab til Gud! 6De bryder Pagten i Adam er mig utro der; 7Gilead er Udådsmænds By, den er sølet i Blod. 8Som en Stimandsflok er Præsternes Flok, de myrder på Vejen til Sikem gør Niddingsværk. 9Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet, Israel blev uren. 10Juda, også for dig er der fastsat en Høst, når jeg vender mit Folks Skæbne, når jeg læger Israel. 11Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel. (kap. 6. 1) "Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han sønderrev, han vil og læge, han slog os, vil også forbinde.