1Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere; 2det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner. 3Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord. 4Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen. 5Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt. 6Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes. 7Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; 8Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang. 9De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik. 10Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang. 11Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd. 12I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter. 13Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet: 14Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten: 15"Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!" 16Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran, 17Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden! 18Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler. 19Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver; 20Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke. 21På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden. 22De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter. 23Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.