1Så tog Job til Orde og svarede: 2"Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe! 3Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare? 4Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer, 5styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord! 6Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg? 7Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds; 8at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig. 9Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig, 10de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig; 11Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig. 12Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive, 13hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden; 14Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig. 15Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel; 16mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke, 17skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren! 18Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile! 19Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje; 20gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud, 21at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!