1Og Elihu tog til Orde og sagde: "Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre! 2Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad; 3lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt! 4Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side; 5min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!" 6Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand, 7søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk! 8Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!" 9Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt; 10nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd; 11Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten! 12Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden? 13Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen, 14da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv! 15Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord! 16Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige? 17Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd, 18som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk. 19Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd. 20Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt; 21der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i. 22Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud; 23han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet. 24Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem; 25for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem, 26fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste, 27så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig. 28Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog, 29for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer. 30Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer, 31jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!" 32skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved! 33Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig: 35 "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte! 34Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk! 35Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"