1Jager du Rov til Løvinden, stiller du Ungløvers hunger, 2når de dukker sig i deres Huler; ligger på Lur i Krat? 3Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 4Kender du Tiden, da Stengeden føder, tager du Vare på Hindenes Veer, 5tæller du mon deres Drægtigheds Måneder, kender du Tiden, de føder? 6De lægger sig ned og føder og kaster Kuldet, 7Ungerne trives, gror til i det frie, løber bort og kommer ej til dem igen. 8Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb, 9som jeg gav Ørkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig? 10Det ler ad Byens Larm og hører ej Driverens Skælden; 11det ransager Bjerge, der har det sin Græsgang, det leder hvert Græsstrå op. 12Er Vildoksen villig at trælle for dig, vil den stå ved din Krybbe om Natten? 13Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig? 14Stoler du på dens store Kræfter; overlader du den din Høst? 15Tror du, den kommer tilbage og samler din Sæd på Loen? 16Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dækfjer og Dun, 17siden den betror sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Sandet, 18tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder? 19Hård ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens Møje, det ængster den ikke. 20Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt. 21Når Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter. 22Giver du Hesten Styrke, klæder dens Hals med Manke 23og lærer den Græshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder Rædsel. 24Den skraber muntert i Dalen, går Brynjen væligt i Møde; 25den ler ad Rædselen, frygter ikke og viger ikke for Sværdet; 26Koggeret klirrer over den, Spydet og Køllen blinker; 27den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tøjler sig ikke, når Hornet lyder; 28et Stød i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det fjerne, Kampskrig og Førernes Råb. 29Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder sin Vinge mod Sønden? 30Skyldes det Bud fra dig, at Ørnen flyver højt og bygger sin højtsatte Rede? 31Den bygger og bor på Klipper, på Klippens Tinde og Borg; 32den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne. 33Ungerne svælger i Blod; hvor Valen findes, der er den! 34Og HERREN svarede Job og sagde: 35Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå! 36Da svarede Job HERREN og sagde: 37Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund! 38Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!