1Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde: 2"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig! 3Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret? 4Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han? 5Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed! 6Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik, 7bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse, 8skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet! 9Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet. 10Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs. 11Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler! 12Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen; 13dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern. 14Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre; 15thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads. 16Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør; 17Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn. 18Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab. 19Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? 20Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre? 21Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber? 22Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord? 23Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt? 24Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn? 25Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne? 26Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved? 27Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer. 28Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.