1Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd. 2Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham. 3Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!" 4Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav. 5Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen. 6Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel. 7Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa 8og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde. 9Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham. 10Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham. 11Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn." 12Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt. 13Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham. 14Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike 15og at have Magt til at uddrive de onde Ånder. 16Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter; 17fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner; 18og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren 19og Judas Iskariot, han, som forrådte ham. 20Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad. 21Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv." 22Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:" 23Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan? 24Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå. 25Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå. 26Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham. 27Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus. 28Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale; 29men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd." 30De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd." 31Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde. 32Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig." 33Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?" 34Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre! 35Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."