1Bedre Fattigmand med lydefri færd end en, som går Krogveje, er han end rig. 2At mangle Kundskab er ikke godt, men den træder fejl, som har Hastværk. 3Et Menneskes Dårskab øder hans Vej, men på HERREN vredes hans Hjerte. 4Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra. 5Det falske Vidne undgår ej Straf; den slipper ikke, som farer med Løgn. 6Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild Mand. 7Fattigmands Frænder hader ham alle, end mere skyr hans Venner ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord. 8Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke. 9Det falske Vidne undgår ej Straf, og den, der farer med Løgn, går under. 10Vellevned sømmer sig ikke for Tåbe, end mindre for Træl at herske over Fyrster. 11Klogskab gør Mennesket sindigt, hans Ære er at overse Brøde. 12Som Brøl af en Løve er Kongens Vrede, som Dug på Græs er hans Gunst. 13Tåbelig Søn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt Tagdryp. 14Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN. 15Dovenskab sænker i Dvale, den lade Sjæl må sulte. 16Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død. 17Er man god mod den ringe, låner man HERREN, han gengælder en, hvad godt man har gjort. 18Tugt din Søn, imens der er Håb, ellers stiler du efter at slå ham ihjel. 19Den, som er hidsig, må bøde, ved Skånsel gør man det værre. 20Hør på Råd og tag ved Lære, så du til sidst bliver viis. 21I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Råd er det, der står fast. 22Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Løgner. 23HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt. 24Den lade rækker til Fadet, men fører ej Hånden til Munden. 25Får Spottere Hug, bliver tankeløs klog, ved Revselse får den forstandige Kundskab. 26Mishandle Fader og bortjage Moder gør kun en dårlig, vanartet Søn. 27Hør op, min Søn, med at høre på Tugt og så fare vild fra Kundskabsord. 28Niddingevidne spotter Retten, gudløses Mund er glubsk efter Uret. 29Slag er rede til Spottere, Hug til Tåbers Ryg.