1Min Søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine Pålæg hos dig, 2idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt, 3ja, kalder du på Forstanden og løfter din Røst efter Indsigt, 4søger du den som Sølv og leder den op som Skatte, 5da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud. 6Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og Indsigt. 7Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med lydefri Vandel, 8idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej. 9Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt. 10Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl; 11Kløgt skal våge over dig, Indsigt være din Vogter - 12idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er vrange, - 13som går fra de lige Stier for at vandre på Mørkets Veje. 14som glæder sig ved at gøre ondt og jubler over vrangt og ondt, 15de, som går krogede Stier og følger bugtede Spor - 16idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med sleske Ord, 17der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt; 18thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor; 19tilbage vender ingen, som går ind til hende, de når ej Livets Stier 20at du må vandre de godes Vej og holde dig til de retfærdiges Stier; 21thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri, 22men gudløse ryddes af Landet, troløse rykkes derfra.