1Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, 2slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; 3hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: 4Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 5Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! 6Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! 7Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam; 8revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig; 9giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden. 10HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. 11Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges. 12Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen! 13Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam; 14hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje 15og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej: 16Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 17Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert! 18Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb.