1Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. 2Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. 3Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, 4når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; 5som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, 6rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød. 7HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, 8HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans, 9HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, 10kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. 11Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt. 12Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! 13Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. 14Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!