1HERRE, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine Fjender glæde sig over mig; 2HERRE min Gud, jeg råbte til dig, og du helbredte mig. 3Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb. 4Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn! 5Thi et Øjeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nåde; om Aftenen gæster os Gråd, om Morgenen Frydesang. 6Jeg tænkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!" 7HERRE, i Nåde havde du fæstnet mit Bjerg; du skjulte dit Åsyn, jeg blev forfærdet. 8Jeg råbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN: 9"Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud? 10HERRE, hør og vær nådig, HERRE, kom mig til Hjælp!" 11Du vendte min Sorg til Dans, løste min Sørgedragt, hylled mig i Glæde, 12at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt!