1HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme! 2Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig. 3Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld; 4thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig. 5Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet; 6jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang. 7Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop, 8jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde. 9HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig; 10mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans. 11For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert; 12de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig. 13Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund, 14som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar. 15Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud, 16når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!" 17Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig; 18thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd. 19Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund, 20som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode. 21HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, 22il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!