1Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag; 2HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold. 3På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let. 4Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig! 5Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?" 6Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom. 7Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde: 8"En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!" 9Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig. 10Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem. 11Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig. 12Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid. 13Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!