1Stor og højlovet er vor Gud i sin Stad. 2Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By. 3Som Værn gjorde Gud sig kendt i dens Borge. 4Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen; 5de så og tav på Stedet, flyed i Angst, 6af Rædsel grebes de brat, af Veer som en, der føder. 7Med Østenstormen knuser du Tarsisskibe. 8Som vi havde hørt det, så vi det selv i Hærskarers HERREs By, i vor Guds By; til evig Tid lader Gud den stå. - Sela. 9I din Helligdom tænker vi, Gud, på din Miskundhed; 10som dit Navn så lyder din Pris til Jordens Grænser. Din højre er fuld af Retfærd, 11Zions Bjerg fryder sig, Judas Døtre jubler over dine Domme. 12Drag rundt om Zion, gå rundt og tæl dets Tårne, 13læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der 14kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os.