1Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed, 2tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd! 3Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje. 4Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer. 5Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd. 6Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet. 7Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne; 8mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble; 9skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger; 10skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre; 11kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig; 12glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd! 13Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig. 14Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd; 15Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris. 16Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke. 17Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. 18Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! 19Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.