1Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme? 2Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed, 3du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. - Sela. 4Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge! 5Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela. 6De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende: 7"Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!" 8Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på. 9Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.