1Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd; 2mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig! 3Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig, 4og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig? 5De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt. 6De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet. 7Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud! 8Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog. 9Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig. 10Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord. 11Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig? 12Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. 13Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.