1Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt? 2Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold. 3Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild. 4Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre 5og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger. 6Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE; 7lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs. 8Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol. 9Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede 10Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; 11Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"