1Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig; 2fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd! 3Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde. 4Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til! 5Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela. 6Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen! 7Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?" 8Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk, 9dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn; 10med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd! 11Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem, 12giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger; 13udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela. 14Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen, 15vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes. 16Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag. 17Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.