1Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner; 2alt Kød kommer til dig, når Brøden tynger. 3Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem. 4Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed. 5Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande, 6du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft, 7du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm, 8så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel. 9Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn, 10du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd. 11Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme; 12de øde Græsgange flyder, med Jubel omgjordes Højene; 13Engene klædes med Får, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de ud og synger!