1Når Gud står op, da splittes hans fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Åsyn, 2som Røg henvejres, så henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, går gudløse til Grunde for Guds Åsyn. 3Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn. 4Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Åsyn, 5faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig, 6Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne. 7Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden, 8ja, Himlen dryppede for Guds Åsyn, for Guds Åsyn, Israels Guds. 9Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du; 10din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed, 11Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær: 12"Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte. 13Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld. 14Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne på Zalmon." 15Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg; 16Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønskede til Bolig, hvor HERREN også vil bo for evigt? 17Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen. 18Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud. 19Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. - Sela. 20En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden. 21Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder. 22Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb, 23at din Fod må vade i Blod, dine Hundes Tunger få del i Fjenderne." 24Se på Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen! 25Sangerne forrest, så de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker: 26"Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!" 27Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster. 28Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud! 29For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem. 30Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, så de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid! 31De kommer med Olie fra Ægypten, Ætiopeme iler til Gud med fulde Hænder. 32I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN; 33hyld ham der farer frem på Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst. 34Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, 35frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!