1HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen! 2Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner. 3Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte, 4hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham? 5Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham; 6du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder, 7Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr, 8Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier. 9HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!