1Hvor elskelig er dine boliger, Hærskares Herre! 2Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud! 3Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har sine Unger - dine Altre, Hærskarers HERRE, min Konge og Gud! 4Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela. 5Salig den, hvis Styrke er i dig, når hans Hu står til Højtidsrejser! 6Når de går gennem Bakadalen, gør de den til Kildevang, og Tidligregnen hyller den i Velsignelser. 7Fra Kraft til Kraft går de frem, de stedes for Gud på Zion. 8Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela. 9Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes Åsyn! 10Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte. 11Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt. 12Hærskarers HERRE, salig er den, der stoler på dig!