1Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere, 2glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste, 3fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn. 4Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer. 5Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt. 6Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer. 7Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom, 8skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret. 9HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider; 10og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE. 11Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort! 12Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb: 13"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte, 14at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!" 15Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte. 16HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela. 17Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. 18Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb. 19Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn; 20HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.