1Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge, 2siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler. 3Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest; 4han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge. 5Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen 6ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot. 7Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen; 8du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf; 9(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig. 10Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær; 11thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje; 12de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten; 13du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager. 14"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn; 15kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære: 16med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"