1Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du højeste, 2ved Gry forkynde din Nåde, om Natten din Trofasthed 3til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg på Citer! 4Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning. 5Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker såre dybe! 6Tåben fatter det ikke, Dåren skønner ej sligt. 7Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udådsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse, 8men du er ophøjet for evigt, HERRE. 9Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender går under, alle Udådsmænd spredes! 10Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie; 11det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd. 12De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder; 13plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde; 14selv grånende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft 15for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.