1Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe, 2møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris! 3Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder; 4i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans; 5Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet. 6Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber! 7Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst: 8"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen, 9da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk. 10Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje. 11Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!